Anne-Mettes digitale blog

Hvilke overvejelser om din egen undervisning har dagens oplæg og øvelser givet dig ift. digital dannelse? Jeg synes det kan være svært at skelne mellem dannelse og digital dannelse. Vi underviser vores elever et år og skal i løbet af ganske kort tid forsøge at gøre dem klar til arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgivere har forventninger til elevernes dannelse og deres kompetencer - blandt andet inden for it. I løbet af den tid vi har eleverne skal vi forsøge at lære dem mest muligt og derfor giver brugen af digitale platforme god mening. Skolens ledelse har gjort sig nogle strategiske og didaktiske overvejelser om hvilke digitale platforme vi bruger i undervisningen......... Studiegruppen diskuterede brugen af forskellige platforme vi kan bruge til at komme i kontakt med eleverne. Nogle oplever, at mails og forsøg på kontakt gennem elevplanen o. lign. ikke fungerer. Digitale platforme som eleverne er vant til at bruge er ofte mere effektive og på eks. Facebook kan man se om eleverne h...

Albrecthsen T R S,  2016, Professionelle Læringsfællesskaber - teamsamarbejde og undervisningsudvikling (1. udgave), Dafolo Bang, J. og Dalsgaard. C. Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse (2005) Samarbejde - kooperation eller kollaboration Lokaliseret d. 20. november 2017 på:  https://tidsskrift.dk/unev/article/view/4953/4359 Center for digital dannelse, Det digitale kompetencehjul. Lokaliseret d. 9. oktober 2017 på:  https://digitalekompetencer.dk/ Danmarks evalueringsinstitut (2014) Et bevidst blik på alle elevers læring Systematisk brug af data til udvikling af undervisningen.  Lokaliseret d. 7. september 2017 på  https://www.emu.dk/sites/default/files/Et%20bevidst%20blik%20pa%20alle%20elevers%20laering_www.pdf Det nationale videncenter for e-læring Lokaliseret d. 7. september 2017 på:  http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Model.html Didaktor, Christensen Ove, Jagten på digital dannelse. Lokaliseret 30. november 2017...

Valg af teknologier hvilke affordances har teknologien, Didaktiske refleksioner over, hvordan teknologien kan hjælpe dig/dine elever i din undervisning (didaktisk design) Moodle Jeg har valgt at bruge rigtig mange forskellige teknologier i dette forløb og både affordance og effekt har været meget forskellig. Jeg har valgt at bruge moodle som platform for forløbet, da eleverne kender dette og da jeg kan designe mit undervisningsforløb på en overskuelig måde. Jeg har valgt at bruge collapsed topic for at skabe overskuelighed og derefter definere emner ud fra de overskrifter – eks. Butikschefens rolle. Derefter er emnerne delt op efter hvad der skal ske i de enkelte lektioner. Derved kan eleverne både bruge moodle som et redskab til at finde de informationer de skal bruge for at spille spillet og løse opgaverne, men også som en kalender, hvor de kan se hvilke opgaver og deadlines. Moodle bruges også til at danne et overblik for lærerne. Her er en tidsplan lavet som et Ganttkor...

En relationsmodel for flipped learning At flippe undervisningen er et udtryk for at undervise vha. forskellige metoder og læringstrategier, der tilpasses ud fra eleverne og de faglige mål.  Relationsmodel for flipped learning Ifølge Holmboe og Hachmann er der 7 centrale områder, der er forbundne og relaterede. Disse bør berøres hver gang man flipper sin undervisning. Relationsmodellen for flipped learning er en dynamisk model, der kan give overblik over de enkelte elementer der påvirker undervisningen og mit udgangspunkt for strukturering af mit undervisningsforløb. I modellen er der en ring rundt om de 7 centrale områder. Denne ring kaldes den generiske cirkel og heri ”kan man udskifte indholdet. Her vil man kunne indsætte principper og designelementer, der tager udgangspunkt i den læringstilgang, man som lærer ønsker at iscenesætte.” (Holmboe og Hachmann, 2017, s. 51) Jeg har valgt et multimodalt læringsperspektiv. Den yderste cirkel indeholder evaluering, feed back...

Evaluering Der er forskellige former og tilgange til at vurdere eleverne. Da det er svært at give en karakter ud fra økonomiske resultater, har jeg valgt at se på samarbejdet, om der er opnået transfer og om eleverne er blevet mere bevidste om deres stærke sider. Derfor er det en formativ tilgang, hvor det er min vurdering af situationen der er gældende. Jeg har valgt at lave et observationsskema, hvor jeg notere mine observationer ned. I løbet af forløbet havde jeg samtaler med butikscheferne om mine observationer og elevens egen vurdering. Ved at dele mine tanker om butikschefens rolle fik elev feedback og derefter feed forward om hvordan rollen kunne udfyldes endnu bedre og dette kunne eleven arbejde videre ud fra. Eleverne har også evaluere sig selv eller i grupper. Det har jeg lagt op til via personalemøderne. Da jeg også har valgt at fokusere på elevernes personlige kompetencer (stærke sider), har jeg valgt at lade eleverne bedømme dem selv og de andre ...

Jeg har produceret min første film i Screencast-O-Matic og det var overraskende nemt. Det bliver ikke sidste gang. 📽😃 Jeg har lavet en fil der kort introducerer mit SIMU forløb på moodle. Se filmen her: Jeg har brugt manuskriptet til videoproduktion fra Holmboe og Hachmann (Flipped learning ressourcer, 2015)  til at opstille mit mål, formål og til at lave en detaljeret plan over hvilke skærmbilleder jeg vil vise, i hvilken rækkefølge og hvad jeg vil forklare dertil. Figur 5 Manuskript til videoproduktion  (Flipped learning ressourcer, 2015) Min video er ifølge Holmboe og Hachmann (2017, s. 108) en informativ video, da det er "et formidlingsværktøj, der fokuserer på at formidle et bestemt stof" Jeg synes det var nemt at komme i gang med programmet og strukturereingen af manuskriptet gav mig mulighed for at reflektere over hvilke emner og i hvilken rækkefølge filmen skulle optages. Ift. min undervisning i erhvervsøkonomi er dette redskab meget brugbar...

Da Aalborg Handelsskole bruger SIMU i skolepraktikken og i HGS besøgte jeg underviserne som inspiration/sparring til udviklingen af mit forløb.  SIMU er en virksomhed der sælger forskellige forløb til elever på erhvervsuddannelserne. Målet er at gøre forløbet praksisnær og at introducere eleverne til forskellige dele af hverdagen i en virksomhed. Der findes forskellige retninger, men vi har valgt Figur 1 SIMU butikken at arbejde med SIMU butik. På GF1 bruger vi, i erhvervsfag, 30 timer på dette, for at opnå bekendtgørelsens mål om: "Eleven lærer at koordinere de enkelte elementer i en simpel arbejdsproces. Eleven kan anvende anerkendte værktøjer - herunder it værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver samt at tilrettelægge egne arbejdsprocesser i samspil med flere parter. Eleven lærer endvide...

Beskrivelse af teorien:    Flipped classroom vs. Flipped learning Flipped classroom er den traditionelle tilgang, hvor eleverne ser video hjemme som forberedelse og tiden i skolen bruges som opgaver. Flipped learning stikker dybere, handler om elevcentrering og dermed undervisningsdifferentiering. Her får eleverne en højere grad af medbestemmelse og man fjerner sig fra lærerstyring. Man skal designe sin undervisning, så den bliver mere elevaktiverende. Figur 14 (Flipped learning1, 2015)  At flippe er at gøre noget der udvikler elevernes mulighed for læring. Fokus flyttes fra undervisning til læring med elevernes forståelse og udbytte i centrum. Lærerens frigivne tid bruges på at støtte eleverne.  Ved at flippe bliver der mere tid til den enkelte elev i et tempo der passer eleven, videoerne kan ses igen, hvis det bliver nødvendigt, eleverne kan inddrages i undervisningen og der er mulighed for differentiering. Modalitet ...