Jeg har produceret min første film i Screencast-O-Matic og det var overraskende nemt.
Jeg har lavet en fil der kort introducerer mit SIMU forløb på moodle. Se filmen her:
Jeg har brugt manuskriptet til videoproduktion fra Holmboe og Hachmann (Flipped learning ressourcer, 2015) til at opstille mit mål, formål og til at lave en detaljeret plan over hvilke skærmbilleder jeg vil vise, i hvilken rækkefølge og hvad jeg vil forklare dertil.
Min video er ifølge Holmboe og Hachmann (2017, s. 108) en informativ video, da det er "et formidlingsværktøj, der fokuserer på at formidle et bestemt stof"
Jeg synes det var nemt at komme i gang med programmet og strukturereingen af manuskriptet gav mig mulighed for at reflektere over hvilke emner og i hvilken rækkefølge filmen skulle optages. Ift. min undervisning i erhvervsøkonomi er dette redskab meget brugbart til at genopfriske elevernes hukommelse ift. hvilke dele af teorien der er vigtig og til løsning af konkrete opgaver via skabeloner mm. Videoen kan også bruges af elever der ikke var til stede i klassen, hvilket er meget relevant, da tidspresset på EUD gør, at der oftest kun er tit til at gennemgå et emne en gang.
Holmboe og Hachmann argumenterer for, at det er læreren der er hoveddrivkraften bag videoen pga. de 4 faktorer: Relation, relevans, indhold og kontekst. (Holmboe og Hachmann, 2017, s. 122-124)
Relationen skabes ved at modtageren genkender min stemme. Screencast-O-Matic muliggør også at der kan vises et billede af mig på skærmen mens videoen afspilles. I min undervisning i erhvervsøkonomi har jeg nogle udtryk og begreber jeg fremfører på den samme måde hver gang jeg kommer ind på emnet. Dette kunne repeteres gennem videoen. Den personlige relation der er opbygget på forhånd er altså en vigtig faktor i formidlingen på video. Ved at producere filmen selv (didaktisere) sørger jeg for, at indholdet er relevant for eleverne. Ved ikke didaktiserede videoer kan der hurtigt komme meget overflødig og unyttig viden.
Indholdet tager udgangspunkt i elevens vidensniveau på nuværende tidspunkt. Hvis der er tale om et nyt emne vil der være brug for mere teori, mens en instruktionsvideo til brug af løsning af opgaver i højere grad kun bør omhandle den konkrete opgave. Wygotskys zonen for nærmeste udvikling bør være grundlaget for alle videoer og kan derfor også bruges til undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Ift. kontekst er det vigtigt videoen har en sammenhæng med faget eller noget der er gennemgået i klassen, for at reaktivere elevernes hukommelse.
Jeg vil bruge videoer i min undervisning, da jeg bedre kan strukturer mine præsentationer, så de bliver kortere, mere målrettet og mere fokuseret på læringsmålet. Det vil også understøtte undervisningsdifferentiering, da eleverne har mulighed for at se eller gense videoen, hvis de har været fraværende eller har svært ved stoffet. Derved behøver jeg ikke bruge tid på, at få alle med og dermed kunne fokusere mere på de elever der har lavet deres ting og er klar på at lære mere. De får derved mulighed for at komme op på højere niveauer i Blooms taksonomi, hvor de skal analysere og vurdere.
Det bliver ikke sidste gang. 📽😃
 |
| Figur 5 Manuskript til videoproduktion (Flipped learning ressourcer, 2015) |
Jeg synes det var nemt at komme i gang med programmet og strukturereingen af manuskriptet gav mig mulighed for at reflektere over hvilke emner og i hvilken rækkefølge filmen skulle optages. Ift. min undervisning i erhvervsøkonomi er dette redskab meget brugbart til at genopfriske elevernes hukommelse ift. hvilke dele af teorien der er vigtig og til løsning af konkrete opgaver via skabeloner mm. Videoen kan også bruges af elever der ikke var til stede i klassen, hvilket er meget relevant, da tidspresset på EUD gør, at der oftest kun er tit til at gennemgå et emne en gang.
Holmboe og Hachmann argumenterer for, at det er læreren der er hoveddrivkraften bag videoen pga. de 4 faktorer: Relation, relevans, indhold og kontekst. (Holmboe og Hachmann, 2017, s. 122-124)
Relationen skabes ved at modtageren genkender min stemme. Screencast-O-Matic muliggør også at der kan vises et billede af mig på skærmen mens videoen afspilles. I min undervisning i erhvervsøkonomi har jeg nogle udtryk og begreber jeg fremfører på den samme måde hver gang jeg kommer ind på emnet. Dette kunne repeteres gennem videoen. Den personlige relation der er opbygget på forhånd er altså en vigtig faktor i formidlingen på video. Ved at producere filmen selv (didaktisere) sørger jeg for, at indholdet er relevant for eleverne. Ved ikke didaktiserede videoer kan der hurtigt komme meget overflødig og unyttig viden.
Indholdet tager udgangspunkt i elevens vidensniveau på nuværende tidspunkt. Hvis der er tale om et nyt emne vil der være brug for mere teori, mens en instruktionsvideo til brug af løsning af opgaver i højere grad kun bør omhandle den konkrete opgave. Wygotskys zonen for nærmeste udvikling bør være grundlaget for alle videoer og kan derfor også bruges til undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Ift. kontekst er det vigtigt videoen har en sammenhæng med faget eller noget der er gennemgået i klassen, for at reaktivere elevernes hukommelse.
Jeg vil bruge videoer i min undervisning, da jeg bedre kan strukturer mine præsentationer, så de bliver kortere, mere målrettet og mere fokuseret på læringsmålet. Det vil også understøtte undervisningsdifferentiering, da eleverne har mulighed for at se eller gense videoen, hvis de har været fraværende eller har svært ved stoffet. Derved behøver jeg ikke bruge tid på, at få alle med og dermed kunne fokusere mere på de elever der har lavet deres ting og er klar på at lære mere. De får derved mulighed for at komme op på højere niveauer i Blooms taksonomi, hvor de skal analysere og vurdere.
Kommentarer
Send en kommentar