Valg af teknologier

Valg af teknologier

hvilke affordances har teknologien, Didaktiske refleksioner over, hvordan teknologien kan hjælpe dig/dine elever i din undervisning (didaktisk design)

Moodle

Jeg har valgt at bruge rigtig mange forskellige teknologier i dette forløb og både affordance og effekt har været meget forskellig. Jeg har valgt at bruge moodle som platform for forløbet, da eleverne kender dette og da jeg kan designe mit undervisningsforløb på en overskuelig måde. Jeg har valgt at bruge collapsed topic for at skabe overskuelighed og derefter definere emner ud fra de overskrifter – eks. Butikschefens rolle. Derefter er emnerne delt op efter hvad der skal ske i de enkelte lektioner. Derved kan eleverne både bruge moodle som et redskab til at finde de informationer de skal bruge for at spille spillet og løse opgaverne, men også som en kalender, hvor de kan se hvilke opgaver og deadlines.

Moodle bruges også til at danne et overblik for lærerne. Her er en tidsplan lavet som et Ganttkort og en oversigt over opgaver, deadlines og butikkens åbningstid, da det er læreren der skal tillade åbningen af butikken. Derudover er der lagt en kort video ind, der præsenterer SIMU fra lærervinklen og alle de opgaver eleverne bliver stillet gennem forløbet. Vi kan udvikle fælles undervisningsmateriale via moodle. I dette forløb valgte vi at skjule nogle af opgaverne i den ene klasse, da de ikke er så fagligt stærke som den anden klasse. Derved kan vi undervisningsdifferentiere på klasser og ift. den enkelte elev. Visuelt kan man gøre meget for at gøre det spændende og personligt. Jeg har brugt det til at give eleverne skriftelig feedback på deres opgaver, da jeg kan skrive noter i deres dokument og returnere det via moodle. Der er mange funktioner til rådighed: quizzer, opgaver, deling af links, indlejring af film, gruppeafleveringer, kalender, mm., hvilket understreger moodles egnethed som platform for undervisningsmateriale. Der er dog enkelte elever og lærere der har svært ved at forstå funktionerne, så der er ikke tale om affordence for dem.

Vimeo/Youtube

Jeg har valgt at distribuere SIMUs videoer, da de er didaktiserede idet de henvender sig til målgruppen og undervisningen. vimeo simu butik Søgefunktionen i Vimeo fungerer ikke ift. at finde relevante videoer, men for eleverne virkede de efter hensigten, da de er multimodale og derved sandsynligvis øger forståelsen. Hvis jeg selv havde lavet videoerne kunne jeg lægge dem op på youtube. Fordelen ved youtube er, at eleverne kender siden, søgefunktionen er god og det er nemt at indlejre på moodle. Da filmen bliver komprimeret kræver afspilning ikke en stærk forbindelse, men kvaliteten bliver dårligere. Der er mange reklamer og næsten ikke mulighed for at få support. Vimeo afspiller filmen i en højere kvalitet og der er ingen reklamer, der er mulighed for support, da der skal betales for at uploade indhold i større mængder. Der er ikke mange der kender siden. Videoer fungerer godt som formidling af informationer og instruktioner til mine elever, da mange af dem har svært ved at læse. I forbindelse md SIMU stilladserede videoerne elevernes læring ved at tilbyde dem en visuel gennemgang af forskellige funktioner.

Ganttkort

Jeg lavede en tidsplan og et Gantt kort for at give underviserne et visuelt værktøj der kan give overblik over forløbet. Det kan bruges til at definere ansvarsområder, opgaver, deadlines og generet tidstyring. I den ene klasse er der 2 lærere så de brugte Gannt kortet til at kommunikere om progressionen i klassen. 

Figur 10 Tidsplan

Figur 11 Gantt kort

Padlet

Som afslutning lavede jeg en padlet med spørgsmålet Hvordan fungerede moodlerummet for jer og hvad kunne have været bedre? Resultatet taler forhåbentlig for sig selv.

Problemet med padlet er, at den er afhængig af elevernes respons for at fungere optimalt. Som erstatning for post it´s eller tavle. I det efterfølgende forløb skulle vi have innovation, hvor en padlet eller et mindmap ville være en god opstartsøvelse. Ud fra min erfaring med Padlet 😅, da det er en klasse der godt tør byde ind i klassen og da det alligevel er hurtigere at bruge kridt - valgte jeg det. 

Socrative

Jeg bruger socrative som evalueringsværktøj, for at sikre mig, at eleverne har nået kompetencemålet og reflekteret over deres personlige kompetencer. Socrative kan både bruges til kvalitative og kvantitative evalueringer, men jeg har tidligere oplevet, at min elevgruppe ikke skriver mange og lange sætninger. Som redskab til en kvantitativ evaluering kan jeg hurtigt få et overblik over elevernes egen forståelse for deres læring. Fordelen er at det er nemt at gå til for eleverne, men det skal være det rigtige der spørges om, for at få et brugbart resultat. Jeg præsenterede bekendtgørelsens mål for eleverne og fik dem til at oversætte til deres sprog. Dette var grundlaget for mine spørgsmål, der ligger som bilag til opgaven. 

Mindmap

På Mindmeister kan man hurtigt og forholdsvis enkelt lave et mindpap. Der er mulighed for individuelle indstillinger, men de fleste kræver betaling. Udgangspunktet for planlægningen af mit forløb og denne opgave var et mindmap, da jeg kunne have mange informationer på et sted på en forholdsvis overskuelig måde, der kan vise sammenhænge mellem de enkelte elementer. Det er løst struktureret men alligevel fokuseret på den enkelte opgave. mitmindmap Mindmaps er gode til at strukturere et forløb i de indledende faser, så man kan finde ud af hvor fokus skal være. Derudover giver det et overblik over hvilke elementer der er sammenhængende og påvirker hinanden. Ulempen er, at når det bliver for stort kan man godt miste overblikket.

Screencast-O-Matic

Enkelt program til at optage og redigere video med. Det er nemt at installere og redigere i. Jeg brugte Hachmann og Holmboes video model og -manuskript som grundlag til videooptagelsen. Videoen bør didaktiseres hvis jeg vil bruge den i min undervisning, så den bliver elevcentreret. Hachmann og Holmboe (2017, s. 120) siger, at "Video giver en fornemmelse af nærhed, understøtter fællesskabet og repræsenterer en tilgang, som i sig selv er anderledes." Elever vil gerne have variation i undervisningen samtidig med, at der er genkendelige elementer. Derfor er videoer gode som variation. Jeg mener dog det kræver en relation til eleven før de introduceres til læreren på video, da det er grundlaget for nærheden og fællesskabet.  

Facebook/messenger

Eleverne kommunikerede med hinanden på messenger – både beskeder og deling af filer. Facebook er nem at dele filer på, alle elever har det og det går hurtigt. Ulempen er alle de rettigheder Facebook får over alt hvad der deles. Som kontaktlærer bruger jeg facebook til deling af informationer og for at skabe et socialt fællesskab i klassen. Det er nemt at indlejre links og film og jeg bruger det ofte til stillingsopslag om elevpladser, nyheder om detailhandlen og generel information til klassen. Da jeg kan se hvilke elever der har set informationer, kan jeg holde eleverne ansvarlige for opfølgning.

Word/Excel

Jeg har brugt word til opgaverne, observationsskema til notater om elevernes tegn på læring og som redskab til feedback/feedforwardsamtaler med butikscheferne. Eleverne har brugt både word, publisher og excel til at løse opgaverne. Da publisher ikke er et program de er vant til at buge lagde jeg en instruktionsvideo på moodle. De bruger excel i økonomifaget, men det er godt at holde deres færdigheder ved lige. 

Airtaime

Jeg har brugt airtaime, så eleverne kunne vise deres regnskaber til hele klassen. Eleverne kunne derved blive siddende på deres plads og følte sig forhåbentlig mere trygge ved fremlæggelsen.