Gå videre til hovedindholdet

Flipped learning vha. video - Vil det fungere i min undervisning


Beskrivelse af teorien:  


Flipped classroom vs. Flipped learning

Flipped classroom er den traditionelle tilgang, hvor eleverne ser video hjemme som forberedelse og tiden i skolen bruges som opgaver. Flipped learning stikker dybere, handler om elevcentrering og dermed undervisningsdifferentiering. Her får eleverne en højere grad af medbestemmelse og man fjerner sig fra lærerstyring. Man skal designe sin undervisning, så den bliver mere elevaktiverende.


Figur 14 (Flipped learning1, 2015) 


At flippe er at gøre noget der udvikler elevernes mulighed for læring. Fokus flyttes fra undervisning til læring med elevernes forståelse og udbytte i centrum. Lærerens frigivne tid bruges på at støtte eleverne. 
Ved at flippe bliver der mere tid til den enkelte elev i et tempo der passer eleven, videoerne kan ses igen, hvis det bliver nødvendigt, eleverne kan inddrages i undervisningen og der er mulighed for differentiering.


Modalitet

Handler om at give eleverne forskellige indtryk ifm. læringen. 
Visuelt, auditivt, taktilt og kinæstetisk. Når man kombinere 2 eller flere er der tale om multimodalitet. Bør indgå i flipped learning. Ikke kun repræsenteret ved forskellige måder at formidle stoffet på, men også i aktiviteterne i designet af undervisningen. Flipped learning giver mulighed for at servere teorien og materialet på flere forskellige måder over for eleverne (eller over for underviser ved en aflevering fra eleverne). Ved at arbejde multimodalt aktiveres flere kognitive steder i hjerne hos eleven og dermed øger sandsynligheden for at eleven forstår materialet.  

Multimodalitet betyder, at mange forskellige repræsentationsformer bliver kombineret i forskellige udtryk for at øge elevernes læring. "En repræsentationsform kan beskrives som en måde at udtrykke (repræsentere) et bestemt indhold på." (Hachmann og Holmboe 2017 s. 53)  


Modus: "Måder hvor noget (fagligt stof) repræsenteres."  "I modus ligger der en særlig kode, som afkodes af modtageren. Gennem denne afkodning påvirkes fx sanser, følelser og der sættes processen i gang." (Hachmann og Holmboe 2017 s. 55) 


"Modalitet indikerer måden, man forholder sig til det repræsenterede på, og er dermed den aktive proces, der igangsættes hos modtageren i mødet med repræsentationsformen." (Hachmann og Holmboe 2017 s. 55) 


Stilladsering

Stilladsering handler om at støtte eleverne ved at udfordre dem på et passende niveau (Wygotsky – zonen for nærmeste udvikling)

Stilladsering i flipped learning kan omhandle instruktioner omkring videoen (rent praktisk), men også om videoen stilladseres så nyttige begreber eks. gennemgåes som optakt til en opgave. 


Christina Højlund - Videoer i en flippet undervisning

En didaktiseret video er produceret med henblik på undervisning. Er multimodal idet mange repræsentationsformer kombineres (tekst, billede, lyd). Man skal være opmærksom på mængden af information og på at reducere støj. 

Lærer og elevers rolle ifm. at producere en video


En lærer kan være producent eller distributør. Som distributør udvælger man de videoer der understøtter elevernes læreproces og organisere dem didaktisk. Man skal være analytisk og vurderende når man vurderer elevernes film. 
Eleverne kan både være producent og konsument


















Figuren tager udgangspunkt i videoens funktion, anvendelse og elementer. Figuren viser hvilke videoer der egner sig til hvilke formål. 
Videoens formål er at understøtte elevens læring. Den skal have et formål – eks. at eleven kan forberede sig hjemme, så der bliver mere tid til opgaveløsning i skolen. 
Holmboe og Hachmann opstiller 3 aspekter der er vigtige for at fastholde fokus. Genkendelig intro, ensartethed (struktur) og gentagelser (opsummering) 
Videoen skal ses i et relationært samspil med andet. Det centrale er hvordan videoerne kan understøtte elevernes læring. Videoen skal have et formål altså svare på et behov (eks. Eleverne skal have tid til at gå i værkstedet og kan derfor se instruktionen hjemme) 

Man bør opbygge videoerne så læringen stilladseres via før-, under- og efteraktivitet og den bør bygge på relationer, hvor lærerens personlighed skinner igennem. Det har betydning for elevens evne til at identificere sig med stoffet.

Skabelonen for en video viser den genkendelige intro, læringsmål, så eleven ved hvad der skal fokuseres på, 2 nedslag om emnet for videoen, en opsummering på læringmål, evt. instruktioner og en slutning. Max. 5 min video. 

Eleverne som producenter

Mine elever vil sagtens kunne optage deres egne videoer og det er noget vi bruger i undervisningen idag. Ofte er det dog dem der allerede har kendskab til videoproduktion, der står for det i gruppearbejdet, så jeg skulle måske lade alle elever lave en video. 
Jeg tror det er vigtigt at stilladsere opgaven for eleverne vha. manuskriptskabelon, introduktion til hvordan videoen kan opbygges osv. så de har fokus på fagligheden og føler sig trygge i processen. Det vil sandsynligvis være grænseoverskridende at skulle optage sig selv, så de skal have mulighed for at vælge Screencast O Matic, lave en tegnefilm eller lignende. 


Kan min undervises omlægges 

Ja på nogle områder - især teoritunge emner, hvor der kan bruge video, så eleverne kan gense oplægget. Kan også bruges til projektforløb hvor opgaverne tildeles efter gruppens fremskridt. Så kan jeg stilladsere forløbet uden at tage hensyn til, at alle skal være nået lige langt. Det virker uoverskueligt at tænke flipped learning ind som en del af min daglige undervisning, men jeg er sikker på det er et spørgsmål om øvelse. Det kunne være godt at have nogle kollegaer at sparre med og evt. en database med andre underviseres erfaringer og forløb.  

Dagens opgave

Umiddelbart en fin gennemgang med nogle af de centrale elementer i flipped learning og det at producere en video. Da vi havde fået en fast opgave omkring at skulle forklare teorien stoppede jeg filmen mange gang og derfor kom den til at virke lang. Jeg tror dog det er vigtigt at skrive noter for at fastholde koncentrationen. 
Hvis jeg ikke fastholdte koncentrationen via noter, blev jeg forstyrret af andre ting (telefon, kalender, mails) 

Vi så 2 andre film, der visuelt var kedelige og fagligt svære. Derfor blev det uoverskueligt og uinspirerende. Måske skulle filmene have været kortere og mere opdelt i kategorier. 
Godt til at fange det vigtigste stof frem for at læse mange sider i en bog.  
Godt fordi jeg kan se det når det passer mig.  

Film kan tages frem igen senere af eleven – eleven kan tage underviseren med når der repeteres til eksamen 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indledende forberedelser og reflektioner

Da Aalborg Handelsskole bruger SIMU i skolepraktikken og i HGS besøgte jeg underviserne som inspiration/sparring til udviklingen af mit forløb.  SIMU er en virksomhed der sælger forskellige forløb til elever på erhvervsuddannelserne. Målet er at gøre forløbet praksisnær og at introducere eleverne til forskellige dele af hverdagen i en virksomhed. Der findes forskellige retninger, men vi har valgt Figur 1 SIMU butikken at arbejde med SIMU butik. På GF1 bruger vi, i erhvervsfag, 30 timer på dette, for at opnå bekendtgørelsens mål om: "Eleven lærer at koordinere de enkelte elementer i en simpel arbejdsproces. Eleven kan anvende anerkendte værktøjer - herunder it værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver samt at tilrettelægge egne arbejdsprocesser i samspil med flere parter. Eleven lærer endvide...

En relationsmodel for flipped learning

En relationsmodel for flipped learning At flippe undervisningen er et udtryk for at undervise vha. forskellige metoder og læringstrategier, der tilpasses ud fra eleverne og de faglige mål.  Relationsmodel for flipped learning Ifølge Holmboe og Hachmann er der 7 centrale områder, der er forbundne og relaterede. Disse bør berøres hver gang man flipper sin undervisning. Relationsmodellen for flipped learning er en dynamisk model, der kan give overblik over de enkelte elementer der påvirker undervisningen og mit udgangspunkt for strukturering af mit undervisningsforløb. I modellen er der en ring rundt om de 7 centrale områder. Denne ring kaldes den generiske cirkel og heri ”kan man udskifte indholdet. Her vil man kunne indsætte principper og designelementer, der tager udgangspunkt i den læringstilgang, man som lærer ønsker at iscenesætte.” (Holmboe og Hachmann, 2017, s. 51) Jeg har valgt et multimodalt læringsperspektiv. Den yderste cirkel indeholder evaluering, feed back...

Opstart og gennemførelse af SIMU ved brug af digitale teknologier

Opstart og gennemførelse af SIMU ved brug af digitale teknologier Opgaven lød:  1. Overvej en udfordring eller et potentiale i din undervisning, som du ønsker at arbejde med. 2. Beskriv dit design/forløb: 1. Med baggrund og introduktion 2. Med didaktiske overvejelser 3. Med hvilke teknologier du vil anvende/inddrage 3. Dokumenter med MindMeister 4. Beskriv som et blogindlæg 1. Indsæt dit mindmap i dit blogindlæg Baggrund og introduktion SIMU butik er et program, hvor eleverne skal opbygge og åbne deres egen butik.  Programmet  " Simulerer virkeligheden i detailbranchen. I små grupper driver eleverne sammen en virtuel butik. Som butikschefer og afdelingsledere står de for varesortiment, butiksindretning, kampagner, indkøb, økonomi og meget mere ." Mit udgangspunkt: Jeg vil gerne hjælpe eleverne med at få opbygget og gennemført SIMU ved brug af digitale teknologier. Grundlaget for denne problemstilling er, at jeg ikke synes hverken undervisere eller...