Elevernes kompetencer

Som kontaktlærer arbejder jeg med at gøre mine elever bevidst om deres egne styrker og udviklingsområder 🙂

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har udgivet en bekendtgørelse der siger, at "Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt." (Bekendtgørelse 2016 Afsnit 1 §1 stk. 2)  
Vi har arbejdet med persontypetest for at gøre dem mere bevidst omkring deres personlighed og jeg har løbende en dialog med eleverne om hvorfor de handler som de gør i bestemte situationer.

I forbindelse med elevernes praktik i en detailbutik, skulle de skrive en ansøgning til en elevstilling, hvor de skulle fremhæve deres kompetencer og kvalifikationer.
Derudover skulle de søge stillingen som butikschef eller områdeansvarlig til det SIMU forløb vi skulle arbejde med i uge 43-46. Derudover holdt jeg ansættelsessamtaler med dem foran klassen, så de kunne øve sig i den svære diciplin: At sælge sig selv.
Disse ansøgninger og samtaler skulle danne grundlag for gruppesammensætningen og give mig et indblik i elevernes ambitioner.

Der er 21 elever i klassen og 7 af dem søgte stillingen som butikschef. 6 ud af de 7 fik stillingen som butikschef, en blev opfordret til at tage stillingen og alle kom i grupper af 3 personer.

Anne Boie Johannesson beskriver den ideelle gruppesammensætning i et praksisfællesskab. Hun fortæller at Wenger har defineret praksisfællesskaber ud fra tre dimensioner: Fælles virksomhed, gensidigt engagement og fælles repertoire (Johannesson (2016)  s. 115)
Ifølge Johannesson består den ideelle gruppe af minimum en udviklings- og en tryghedsorienterede elev når de skal samarbejde om et længerevarende kollaborativt forløb.
"De tryghedsorienterede har brug for klare rammer og et minimum af usikkerhed mht, hvad de skal. De ønsker ofte de kendte og trygge undervisningsformer som tavleundervisning, hvor de ved, at det, som læreren siger, er det de skal lære. De udfordringsorienterede elever arbejder problemløsende og selvstændigt. De har ikke brug for at blive stilladseret på samme måde som de tryghedsorienterede." (Johannesson (2016)  s. 119)
Ifølge Johannesson betyder det faglige niveau ikke så meget. Det der er vigtigt er, at eleverne kan samarbejde og at de respekterer hinanden.

Jeg mener jeg kender mine elever ret godt efterhånden og har sammensat grupperne, så de løfter hinanden fagligt og personligt. Eksempelvis har er den stille usikre pige blevet områdeansvarlig og har fået en blød og målrettet chef, mens den arbejdsomme og dygtige områdeansvarlig har fået en ambitiøs og højtflyvende chef.

Undervejs i forløbet skal grupperne holde personalemøder hvor de skal reflektere over deres roller, personlighed og samarbejdet i gruppen.

Næste kontaktlærerprojekt er at implementere nogle af Eskild Ebbesens råd omkring at optimere sin arbejdsindsats og have en positiv tilgang til opgaverne. De skal finde sig i meget de kære elever.